Sports- & velværemassage

Jeg tilbyder 3 forskellige muligheder for sports- & velværemassage. Læs mere om dem her:

30 min. dybdegående massage, hvor jeg koncentrerer mig om udvalgte områder, som du definerer ved ankomst. Det kan være, at du har problemer med skuldre, nakke, ryg og lænd, eller måske har du været ude og løbe, og vil gerne have masseret dine ben. Jeg har kunder, der kommer til 30 min massage af udelukkende ben dagen før, de skal deltage i løb, da det for mange løbere giver en mærkbar effekt af massage i forhold til deres løbetider/min. Har du ingen skavanker, og har du bare brug for en afslappende massage, er du også meget velkommen.

Ved massagen på 60 min. er der forskellige muligheder:
Ønsker du en afslappende behandling, og kommer du uden nævneværdige skavanker, så kan du se frem til en behagelig dybdegående massage af hele kroppen inkl. ansigt, hovedbund og fødder.
Har du noget der driller, og som du ønsker kigget ekstra til, så vil jeg sætte ekstra tid af her, og som oftest når vi hele kroppen undtagen ansigt, hovedbund og fødder. Hos nogle kan der være så mange spændinger i skulder, nakke og ryg området, at jeg kun når bagsiden af kroppen – altså at du ligger på maven i samtlige 60 min. Igen har jeg kunder, der kommer til 60 min. massage udelukkende af deres ben. Det kan være løbere, cykelryttere, triatleter eller andre, der bruger deres ben meget, og som gerne vil gøre noget godt for dem, og minimere risikoen for skader.
Ønsker du at jeg afsætter ekstra tid til et bestemt område, og vil du være sikker på, at vi når hele kroppen rundt, så skal du vælge 90 min. På 90 min er der tid til både at gå i dybden med et bestemt område, samt tid til afslappende massage.

Min absolut luksusbehandling 🙂
Ved denne massage kan du se frem til 90 min. massage af hele kroppen fra hovedbund til tæerne. Du vil i løbet af behandlingen modtage både dybdegående på dine problemområder og dejlig afslappende massage afsluttende med dit ansigt, hovedbund og fødder. Briksen er dejlig varm, omgivelserne er rolige og når du igen er klar til at køre ud i verden, vil du føle dig afslappet men samtidig med følelsen af, at jeg har taget ved der, hvor du har haft behov for det.

Uanset hvilken behandling du vælger, så tager jeg altid en snak med kunden, så vi har afstemt dine forventninger til behandlingen. Du behøver derfor ikke være sportsmenneske, for at få glæde af mine behandlinger. Har du brug for en rolig afslappende massage, er du også meget velkommen 🙂 

Priser:
30 min – 250,-
60 min – 375,-
90 min – 575,-

Klippekort:
5 x 30 min – 1100,-
5 x 60 min – 1750,-
5 x 90 min – 2600,-

Book her